1. Ubetinget anerkendelse af sin klient.
2. At finde et arbejdspunkt.
3. Spejle empatisk og udøve terapeutisk intervention over for klienten.
I vores samfund er seksuelle problemer og konflikter stadig et forholdsvist tabu emne, som ifølge min opfattelse i stor udstrækning bliver omtalt og behandlet for overfladisk. Ud fra den hypotese, at konflikter af seksuel karakter kan kræve et nærmere indblik og ikke nødvendigvis kan generaliseres som en “drift” eller en følelse, der kan udøves generel (mindfulness-)terapi på, vil jeg herunder belyse, hvorledes jeg vil vælge benytte mig af mindfulness-sexologi og ikke en mindfulnessterapi som metode over for en klient.
Lad os stille to umiddelbart ens - men dog meget forskellige - eksempler op.
To mænd har hver sin konflikt i samme “boldgade”: De opsøger begge ofte prostituerede, skammer sig derover og ønsker sig ud af situationen. I stedet for at nøjes med at fokusere på klientens følelser og dualistiske tilstand, vil jeg som mindfulness-SEXOLOG yderligere gå ind og se på den deciderede konflikt og undersøge, hvad der ligger i den af detaljer, for på den måde at sigte imod at hjælpe den enkelte klient til at se på sin situation med andre øjne og dermed gøre ham parat til mindfulness over for den givne situation.
Lad os se mere detaljeret på de to eksempler:
EKS. 1. Lad os antage, den ene mand føler sig uattraktiv. Han er single og fortæller, han har det svært ved at opnå kontakt til det andet køn. Allerede her bevæger man sig som mindfulness-sexolog en anelse bort fra de antagelser, som mindfulnessterapi bygger på, da man i mindfulnessterapi ikke dømmer klienten på nogen måde men udelukkende går efter at mærke klientens her-og-nu-følelse. Men i dette tilfælde må mindfulness-sexologen operere ud fra en forestilling om og undersøgelse af, hvad der kunne ligge til grund for denne klients problem i forhold til det samfund, der omgiver klienten; i dette (undertegnedes) tilfælde et vestligt samfund, hvor mange personer ikke er i stand til ikke at lade sig påvirke i negativ retning af, at de bliver bedømt på deres udseende og fremtræden. Denne forestillings-metode vil kun være gavnlig, hvis klienten - som i dette tilfælde - selv har givet udtryk for, at dennes problem ligger i klientens udseende, således at terapeuten derfra kan arbejde videre med denne forestilling. Det understreges altså, at mindfulness-sexologen udelukkende tager udgangspunkt i klientens historie, og ikke har dømt klienten på sit udseende eller noget andet på forhånd, idét denne træder ind ad døren. På denne måde er man ifølge hypotesen om mindfullness-sexologi stadig tro over for mindfulnessterapiens grundprincipper.
EKS. 2. Klient nr. 2 er derimod en mand, som umiddelbart fremstår attraktiv. Klientens problem ligger ikke i dennes udseende, og på den vis kan mindfulness-SEXOLOGEN godt inddrage en hvis bedømmelse af klientens ydre med i sin hypotesedannelse - men dette gøres igen UDELUKKENDE, hvis det hænger sammen med det, klienten fortæller om; problemet kunne jo være, at manden får mange tilbud fra kvinder, fordi han er det, samfundet vil kalde "En flot fyr" og at han så lider under at have svært ved at sige nej til disse. Men det er så ikke ikke tilfældet her, hvor klientens problem består i, han besøger prostituerede. Denne klient har oven i købet en kone, han siger, han elsker og har det godt med både seksuelt og i det hele taget. Klient 2’s konflikt ligger altså i hans afhængighed omkring prostituerede bunder altså i noget andet end problemer med at opnå accept af det andet køn.
Mindfulness-SEXOLOGEN vil i disse tilfælde være nysgerrig over for at undersøge detaljerne om den enkelte klients afhængighed og derigennem søge at opnå at forstå klienten i sin stressrelaterede og samvittigheds-kvalte situation. I begge tilfælde er mindfulness-SEXOLOGEN naturligvis nødt til at lægge alle sine forestillinger/fordomme om prostitution og de mænd, der måtte besøge prostituerede, fra sig. Dette er en gylden regel i mindfulnessterapi og klientcentreret terapi i sig selv og er indbegrebet af punktet om "ubetinget anerkendelse af klienten".
Ved ubetinget anerkendelse af, at klient 1's problem ligger i, denne har svært ved at opnår seksuel kontakt med kvinder på den af samfundet angivne "accepterede" måde - altså uden cool cash - er det mindfulness-sexologens opgave først og fremmest at undersøge, om terapeuten kan hjælpe klienten til at acceptere sin gøren som en del af klientens liv uden denne behøver lide under dette. Dette kan eksempelvis være problematisk for en terapeut, hvis denne samtidig kan møde tanker/forestillinger om, at personen udøver noget ondt over for de kvinder, klienten opsøger og betaler for seksuelle ydelser. Dette kan igen lægge til grund for, at en terapeut, for hvem konflikten er for grænseoverskridende, vil stoppe terapien. Men det er her, mindfulness-sexologen skal kunne rumme, at spørgsmålet om, hvorvidt klienten udøver noget ondt eller ulovligt over for disse kvinder kun skal tages i betragtning, hvis klienten selv nævner dette. I et sådant tilfælde består klientens problem også I, at vedkommende simpelthen er kriminel og udøver skade på kvinder - og her er vi ovre i et andet problem, som ikke er 100% seksual-baseret og kræver, terapeuten påny overvejer, om den gængse mindfulnessterapi skal benyttes over for klienten.
Klient 1 nævner altså intet om at udøve skade på de prostituerede, han besøger. Herfra vil terapeutens arbejde gå ud på at undersøge, hvor vidt klientens problem består i, at hans brug af prostituerede også er et udtryk for, at klienten fx. savner kærlighed, nærhed og evt. en kvinde, som selv vælger ham. I dette tilfælde kan mindfulness-SEXOLOGEN egentlig se bort fra det seksuelle aspekt i sagen, da der her i højere grad er tale om en kærligheds- og accept-konflikt. Da mindfulnessterapi- og -sexologi ikke er en rådgivning/coaching i at “score” (nærmere et tilbud til personer, som, uanset hvad de gør, ikke opnår nogen resultater) eksisterer kun den mulighed, at søge at hjælpe personen til at leve, som den, han er eller til at hjælpe sig selv til at blive parat til at gå andre veje end hidtil for at opnå en partner. Her kan terapeuten vende tilbage fra mindfulness-sexolog-rollen til mindfulnessterapi-rollen.
En anden mulighed er, at klienten egentlig er tilfreds med ikke at have en kæreste men alligevel er i krise over sit forbrug af prostituerede. Det kunne være, han led økonomisk under det og oplevede at blive mindre social og miste sit netværk. Her er der tale om en afhængighed, som på sigt kan blive skadelig for klienten. Og her kan man som terapeut igen afgøre, at problemet ikke er udelukkende seksual-relateret.
Ved ubetinget anerkendelse af klient 2's problem, vil mindfulness-sexologen fx. undersøge, om klienten kan leve med noget, der giver ham dårlig samvittighed i forhold til sin kone. Terapeuten vil aldrig direkte foreslå, at klienten skal fortælle sin kone om sin gøren eller stoppe denne, men vil udelukkende tage udgangspunkt i klientens dualistiske opførsel som her handler om, at klienten er forvirret over, at hans trang til at besøge prostituerede ikke samtidig betyder, han ikke elsker sin kone eller vil af med hende. Terapeuten vil hermed undersøge, om det er muligt at hjælpe klienten til at acceptere sin gøren, så længe han ikke er i stand til at træffe et valg om at kvitte denne. Her kunne et arbejdspunkt netop være klientens konflikt omkring det at have dårlig samvittighed og herfra kunne mindfulness-SEXOLOGEN udfordre klienten og benytte sig af spørgsmål så som:
"Behøver du at have dårlig samvittighed over for det, man er draget af?"
"Ville ægte kærlighed være at kunne dele sin lyst med den, man elsker uden at være bange for dennes reaktion?"
Igen er det vigtigt at understrege, at disse spørgsmål udelukkende må fremstiles, når mindfulness-sexologen har konkluderet, at de - med udgangspunkt i klientens historie og som led i terapeutens hypotesedannelse - vil kunne gavne klienten. Mindfulness-sexologen skal have en indre overbevisning om, at disse spørgsmål udelukkende måtte være til gavn for klienten og altså ikke bygge på, mindfulness-SEXOLOGEN selv tror på, nogle bestemte svar vil være "det rigtige" for klienten.
For at uddybe dette aspekt af mindfulness-sexologi nærmere, ser vi nærmere på klient 2's problem omkring dårlig samvittighed. Hvis vi antager, at mindfulness-sexologen har en forestilling om, at ægte kærlighed kunne være, at klientens kone ville acceptere mandens utroskab, kunne terapeuten jo stille spørgsmålet:
"Er det en umulighed for dig nogen sinde at konfrontere din kone ærligt med det, du gør?"
Her er det vigtigt, terapeuten bruger sin mindfulness-attitude til at stille spørgsmålet på en aldeles neutral måde og ikke på en måde, der foranlediger, at terapeuten ønsker et bestemt svar fra klienten. Hvis klienten så svarer, at det ville være det sidste, hans kone ville acceptere og at der så absolut ikke vil være nogen mulighed for åbent at forene klientens trang til prostituerede i forholdet, må mindfullness-sexologen - uanset hvor interessant denne personligt synes, det ville være at klienten er ærlig over for sin kone - lægge denne forestilling på hylden.
Omvendt kunne terapeutens forestilling om, at ikke-monogami for nogen mennesker kan eksistere som en del af et parforhold og et kærlighedsliv være til gavn for klienten, hvis denne rent faktisk kan være åben over for, at han kan beholde konen samtidig med, han besøger prostituerede. I dette tilfælde kunne svaret fra klienten på ovenstående spørgsmål lyde:
"Det har jeg egentlig aldrig tænkt på…"
I det øjeblik har mindfulness-sexologen åbnet op for, at muligheden for at leve med konens accept af det, klienten praktiserer, kan eksistere. Men denne mulighed eksisterer naturligvis kun, hvis den er kongruent med klientens oprindelige jeg og følelser omkring parforhold. Altså nytter det ikke noget, at terapeuten stiller dette spørgsmål op som et forslag, men udelukkende som et begreb, klienten kan overveje på et tidspunkt, hvor lidelsen over at have dårlig samvittighed går hen og bliver for ubærlig. Derved kan man på det nærmeste sige, mindfulness-sexologen har hjulpet klienten til at se en "pest-eller-kolera"-mulighed, hvor der før klienten besøgte terapeuten kun eksisterede een mulighed - nemlig den at fortsætte sin gøren, til denne ville drive klinten ud i en til stadighed mere pinsom relation. Men her har mindfulness-sexologen hjulpet klienten til at se på en n
Grundlæggende handler mindfulness-sexologi om at lade klienten opdage de muligheder, der er, over for at handle over for sin seksuelle konflikt. (Vi antager ikke det, at klienten blot kan stoppe sin last for en mulighed.)
I klient 1's tilfælde er der altså tale om problemer, som enten drejer sig om kærlighed, accept og utilfredshed med sit udseende og/eller om en seksualdrift, som går ud over økonomien og det sociale liv og måske i virkeligheden dækker over noget andet som fx. depression. Derfor behøver terapeuten i dette tilfælde ikke slå over i "mindfulness-sexolog" men prøve at operere med mindfulnessterapi i sig selv og afgøre, om det kan bruges.
Klient 2 har derimod udelukkende det problem, at han har dårlig samvittighed over for sin kone. Han fungerer ellers socialt, økonomisk, karrieremæssigt og familiemæssigt. Hans konflikt drejer sig altså udelukkende om dette seksuelle aspekt, han umiddelbart ikke kan være kongruent med. I dette tilfælde vil mindfulnessterapeuten træde i mindfuness-sexolog-rollen. Der er for så vidt 3 muligheder, som mindulness-sexologen hen ad vejen kan fremlægge for klienten:
1. Fortsætte sin gøren og se, hvor længe han kan holde til det.
2. Fortælle sin kone, hvad han laver og se, hvad der kommer ud af det.
3. Gå fra konen.
Igen skal ingen af disse 3 muligheder påduttes klienten. Men at få overblik over, at netop de 3 muligheder eksisterer i klientens fremtidige liv (i hvert fald indtil den dag, klienten skulle miste lysten til at gå til prostituerede), kan måske skabe et perspektiv, som får klienten til at acceptere sin her-og-nu-væren bedre. Når dette er klarlagt med mindfulness-sexologen, kan denne herfra gå ind på deciderede metoder som fx. ZAZEN-meditation som et redskab til at udruste klienten til at gøre sig klar over for og acceptere de 3 muligheder. Det er langt fra givet, klienten nogen sinde bliver i stand til at vælge een af de 3 punkter, men i hvert fald er han blevet hjulpet til at se realistisk på, hvad han må forholde sig til. Dette overblik går vi i denne case ud fra, han ikke havde, før han opsøgte mindfulnessterapeuten; det er her, mindfulness-SEXOLOGEN vil kunne være til hjælp over for klienten, hvor den gængse mindfulnessterapi måske i højere grad vil lade sig styre ud fra en bedømmelse af seksualdrift generelt og fokusere på en følelse hos klienten uden at gå i dybden med det deciderede seksuelle problem.
Mindfulness-sexologi adskiller sig dermed fra den gængse mindfulnessterapi på den måde, at mindfulness-sexologi ser positivt, fordomsfrit og med troen på, at udrede og liste de muligheder, der er, som et led i at skabe et bedre overblik over situationen for klienten, hvorimod mindfulness-terapien med sit rene klientcentrerede udgangspunkt fokuserer på klientens følelser her-og-nu.
Det skal hertil siges, at det altid vil være op til den enkelte mindfulnessterapeut selv at bedømme, hvorvidt der kan udøves mindfulnessterapi eller -sexologi på en klient. Alene i dette udsagn findes i sig selv en sandhed om mindfulness - nemlig at mindfulness er åbenhed over for at forstå, at alt - også mindfulness - kan opfattes forskelligt af det enkelte individ.